Bekendtgørelse om registrering af aktiver m.v. til dækning af særligt dækkede obligationer § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 812 af 02. juli 2015

§ 8

Senest 20 arbejdsdage efter årets første til tredje kvartal og 30 dage efter fjerde kvartal skal pengeinstituttet indsende en opgørelse over aktiver i det enkelte register og de udstedte særligt dækkede obligationer ved kvartalets udgang. Indberetningen skal omfatte den værdi, som de registrerede aktiver indgår med til dækning af særligt dækkede obligationer.

Stk. 2 Indberetning skal ske på de skemaer, Finanstilsynet har udarbejdet hertil.

Stk. 3 Opgørelsen af de registrerede aktiver og de udstedte særligt dækkede obligationer underskrives af pengeinstituttets direktør og den eksterne revision, der erklærer, at opgørelsen er i overensstemmelse med de registrerede aktiver og bogføringen. Den eksterne revision skal endvidere oplyse, om registeret opfylder §§ 3 og 4 i denne bekendtgørelse og § 152 a, stk. 1, § 152 c, § 152 e, stk. 1-3, § 152 f og § 152 g, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed samt artikel 129, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.