Bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler § 116

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1703 af 08. december 2023

§ 116

Dosisdispensering må i det i § 108, nr. 4, nævnte tilfælde kun foretages, når der foreligger en recept til dosisdispensering på baggrund af en læges, tandlæges eller behandlerfarmaceuts ordination af receptpligtige lægemidler og et dosisdispenseringskort i det Fælles Medicinkort med korrekt dosering på de receptpligtige lægemidler, der indgår i dosisdispenseringen.

Stk. 2 Dosisdispenseringskortet skal indeholde de i §§ 15-18 og bilag 5 nævnte oplysninger.

Stk. 3 Apoteket skal færdiggøre og kontrollere dosisdispenseringskortet i det Fælles Medicinkort.

Stk. 4 Apoteket skal udlevere en udskrift af dosisdispenseringskortet til medicinbrugeren.

Stk. 5 Dosisdispenseringskortet kan omfatte dosisdispensering en eller flere gange, ind til recepten til dosisdispensering annulleres eller recepten udløber, dog højst 2 år.

Stk. 6 Apoteket skal snarest effektuere annullering eller udløb af recepter til dosisdispensering i det Fælles Medicinkort ved næste klargøring af pakningen og senest fra næstkommende udlevering.