Bekendtgørelse om realkreditinstitutters udlån mod midlertidig garanti m.v. § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1403 af 16. december 2014

§ 3

Som sikkerhedsstillelse, der midlertidigt kan erstatte pant i fast ejendom eller manglende tinglyst adkomst eller sikkerhedsstillelse for det i § 2, stk. 3, nævnte dokument, kan alene anvendes

  • 1) garanti udformet som selvskyldnerkaution stillet af et kreditinstitut, jf. det omarbejdede kreditinstitutdirektiv (2006/48/EF), der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, jf. artikel 121 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, eller af et skadesforsikringsselskab, der har fået tilladelse hertil af Finanstilsynet, eller som opfylder betingelserne for udøvelse af forsikringsvirksomhed her i landet på basis af tilladelse hertil meddelt af hjemlandets tilsynsmyndigheder, og såfremt garantistiller ikke samtidig er debitor på lånet,

  • 2) garanti udformet som selvskyldnerkaution stillet af stat eller kommune,

  • 3) pant i obligationer optaget til handel på et reguleret marked i EU, eller

  • 4) pant i kontantbeholdning eller pengeinstitutindestående.