Bekendtgørelse om puljer til dækning af visse sæsonbetonede omkostninger som følge af COVID-19 restriktioner omkring julen § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 449 af 16. marts 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 640 af 12. april 2021

§ 8

Ansøgning om tilskud til letfordærvelige fødevarer, jf. § 4, skal indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Virksomhedsnavn og CVR-nr.

  • 2) Oplysning om og dokumentation for størrelsen på den afholdte omkostning, der grundet svigtende indtægter, som følge af de COVID-19-relaterede restriktioner mangler dækning, jf. § 4, stk. 1, herunder ved angivelse af faktura og anden relevant dokumentation for indgåelse af aftale og betaling.

  • 3) Dokumentation for, at fødevarens udløbsdato er senere end datoen for ophøret af myndighedernes COVID-19-relaterede restriktioner.

  • 4) Oplysning om, at fødevaren ikke kan sælges, før en ny sæson relateret til perioden fra og med den 1. december til og med den 31. december starter.

  • 5) Oplysning om, at omkostningen er forårsaget af, at virksomheden har været afskåret fra at kunne gennemføre den planlagte økonomiske aktivitet i perioden eller på anden vis ikke har kunnet afsætte et sæsonbetonet produkt, eller at virksomheden har måttet foranstalte ekstraordinære tiltag til omforarbejdning, destruktion m.v. som følge af COVID-19-relaterede restriktioner, jf. § 1, stk. 1.

  • 6) Oplysning om, at der er iværksat rimelige og forventelige tabsbegrænsningsforanstaltninger.

Stk. 2 Virksomheden skal indsende en erklæring om al øvrig de minimis-støtte, som virksomheden har modtaget i indeværende og de to foregående regnskabsår i medfør af Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 eller øvrige de minimis-forordninger.

Stk. 3 Virksomheden skal under strafansvar, jf. § 13, på tro og love erklære, at de afgivne oplysninger efter stk. 1 og 2, er korrekte. Erklæringen kan tilgås via den digitale løsning på virk.dk.

Stk. 4 Virksomheden har pligt til at give Erhvervsstyrelsen meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald.