Bekendtgørelse om prismodeller for visse typer af betalingsinstrumenter i henhold til § 123, stk. 4 og stk. 5, i lov om betalinger § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2163 af 18. december 2020

§ 1

Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere regler for, hvilke prismodeller udbyderne af visse typer af betalingsinstrumenter skal anvende, samt hvordan betalingsmodtagernes betaling efter prismodellerne skal beregnes, jf. lov om betalinger § 123, stk. 4 og stk. 5.

Stk. 2 Bekendtgørelsen finder anvendelse på betalingstransaktioner i den fysiske handel, når betalingstransaktionen afvikles med et betalingsinstrument forsynet med chip omfattet af § 7, nr. 18, i lov om betalinger.

Stk. 3 Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på nationale betalingskortordninger, hvis anvendelse omfatter en væsentlig del af det samlede antal transaktioner i Danmark.

Stk. 4 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på betalingsinstrumenter, der benyttes ved gennemførelsen af kredittransaktioner.