Bekendtgørelse om pligtmæssig deltagelse for ejere af et advokatselskab, der ikke er advokater, i en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advokaterhvervet (partnerprøven) § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1426 af 11. december 2007,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 745 af 11. juni 2010

§ 4

En partner har to eksamensforsøg. Udeblivelse fra partnerprøven betragtes som et ikke bestået eksamensforsøg. Det gælder dog ikke, hvis udeblivelsen skyldes lovligt forfald, f.eks. på grund af sygdom, der over for kursusudvalget dokumenteres ved en lægeerklæring.

Stk. 2 Hvis partneren ikke består partnerprøven ved første eksamensforsøg, eller hvis partneren har lovligt forfald, jf. stk. 1, skal partneren tilmelde sig den førstkommende reeksamination. Advokatsamfundet afholder reeksamination efter behov og senest to måneder efter afholdelsen af den ordinære prøve.

Stk. 3 Hvis en partner, der på grund af sygdom deltager i reeksamination efter stk. 2, ikke består reeksaminationen, skal den pågældende tilmelde sig den næste ordinære eksamen.