14 dages gratis
Prøveabonnement
Bekendtgørelse om pligt til indrapportering af krav til Europa-Kommissionen § 2
Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af denne bekendtgørelsen og bygger på bekendtgørelse nr. 1361 af 15. December 2009. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.
§2
Etableringsfrihed for tjenesteydere
En kompetent myndighed skal indrapportere nye love og administrative bestemmelser, der indeholder følgende krav, til Europa-Kommissionen:
-
1) Krav om kvantitative eller territoriale begrænsninger, navnlig i form af begrænsninger fastsat på grundlag af befolkningstallet eller af hensyn til en geografisk minimumsafstand mellem tjenesteyderne.
-
2) Krav om, at tjenesteyderen skal drive sin virksomhed i en særlig form.
-
3) Krav vedrørende besiddelsen af et selskabs kapital.
-
4) Krav, der forbeholder bestemte tjenesteydere adgangen til den pågældende servicevirksomhed på grund af virksomhedens særlige karakter, dog bortset fra kravene vedrørende spørgsmål omfattet af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer eller kravene i andre fællesskabsinstrumenter.
-
5) Krav om forbud mod at have flere forretningssteder i Danmark.
-
6) Krav om et minimumsantal af ansatte.
-
7) Krav om minimums- og/eller maksimumspriser, som tjenesteyderen skal overholde.
-
8) Krav om, at tjenesteyderen sammen med sin egen tjenesteydelse skal udføre bestemte andre tjenesteydelser.
Stk. 2 Hvis der indføres et nyt krav som anført i stk. 1, skal dette være begrundet i et tvingende alment hensyn og må ikke indebære direkte eller indirekte diskrimination af en tjenesteyder begrundet i dennes nationalitet eller etableringsland. Kravet skal endvidere være egnet til at sikre opfyldelsen af det tilsigtede formål, og formålet må ikke kunne opnås ved en mindre restriktiv foranstaltning.
Stk. 3 Indrapporteringen er ikke til hinder for, at de pågældende krav kan håndhæves.
For at skrive og dele noter skal du være oprettet som bruger og have abonnement.
Du kan se hvordan noterne og andre funktioner og værktøjer fungerer på markedsføringsloven.
Skriv en note