Bekendtgørelse om overtagelsestilbud § 24

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om overtagelsestilbud er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 636 af 15. maj 2020

Ændring af tilbuddet
§ 24

Tilbudsgiver kan indtil udløbet af fristen angivet i § 21, stk. 3, 1. pkt., ændre de til tilbuddet knyttede vilkår, hvis der er tale om en forbedring. Ved forbedringer skal tilbudsgiver udarbejde et tillæg til tilbudsdokumentet, der skal godkendes af Finanstilsynet og offentliggøres, jf. § 20.

Stk. 2 Tilbudsgiver kan ved frivillige tilbud frafalde eller reducere fastsatte betingelser ved et tillæg til tilbudsdokumentet. Finanstilsynet skal godkende tillægget, og tillægget skal offentliggøres, jf. § 20.

Stk. 3 Sker der ændringer i henhold til stk. 1 og 2 inden for de sidste to uger i tilbudsperioden, forlænges tilbudsperioden, så den udløber to uger efter offentliggørelsen af tillægget. Den samlede tilbudsperiode må ikke overstige henholdsvis ti uger, jf. § 9, stk. 1, eller ni måneder, jf. § 9, stk. 3, medmindre § 26 finder anvendelse.