Bekendtgørelse om opgørelse og indberetning af kapitalgrundlag m.v. for investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde m.fl. § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 571 af 02. juni 2016

Beregning af faste omkostninger
§ 3

De faste omkostninger for investeringsforvaltningsselskaber, holdingvirksomheder, koncerner og delkoncerner omfattet af § 1, nr. 1, 3-5, beregnes som summen af følgende poster fra resultatopgørelsen i bilag 4 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., jf. dog § 5:

  • 1) Udgifter til personale og administration (post 8).

  • 2) Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver (post 9).

  • 3) Andre driftsudgifter (post 10).