Bekendtgørelse om opgørelse af kapitalgrundlag og solvenskapitalkrav for koncerner m.v. § 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1727 af 19. december 2017

§ 15

Finanstilsynet tager, med bistand fra Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, stilling til, om en koncern omfattet af § 1, stk. 2, er underlagt et tilsyn, der udøves af et tredjelands tilsynsmyndighed, som er ækvivalent i forhold til det, der i Danmark foreskrives for virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed, hvis følgende betingelser er opfyldt:

  • 1) Finanstilsynet ville være koncerntilsynsførende efter Solvens II-direktivet.

  • 2) Modervirksomheden eller et gruppe 1-forsikringsselskab i koncernen anmoder Finanstilsynet om at foretage vurderingen.

  • 3) Kommissionen har ikke allerede truffet afgørelse herom.

Stk. 2 Vurderes koncerntilsynet at være ækvivalent, forlader Finanstilsynet sig på koncerntilsynet, der udøves af tilsynsmyndighederne i tredjelandet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse i tilfælde, hvor Kommission har truffet afgørelse om ækvivalens.