Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. § 7

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1091 af 01. juni 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1484 af 29. juni 2021

§ 7

Lønmodtagere, der får mindre end det maksimale timebeløb, jf. lovens § 50, stk. 1, har i særlige tilfælde ret til omberegning af timefortjenesten, hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for en væsentlig ændring i timelønnen i forhold til beregningsgrundlaget.

Stk. 2 Lønmodtagere, der får mindre end det maksimale timebeløb, jf. lovens § 50, stk. 1, har ret til omberegning af timefortjenesten, hvis lønmodtageren eller arbejdsgiveren kan fremlægge dokumentation for ekstra indbetaling til en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. Omberegningen sker med udgangspunkt i den pensionsindbetaling, der er aftalt i ansættelseskontrakt eller lignende. Hvis der ikke er oplysninger herom i ansættelseskontrakt eller lignende, sker beregningen ud fra overenskomsten for det pågældende område.