Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. § 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1323 af 27. september 2022

§ 15

Når et medlem af en arbejdsløshedskasse under fraværet ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fordi personen skifter status fra ikke-forsørger til forsørger, regulerer Udbetaling Danmark den sats, der ligger til grund for udbetalingen af barselsdagpenge, jf. barselslovens § 36, stk. 1. Ændringen har virkning fra mandagen efter fødslen.

Stk. 2 Et medlem af en arbejdsløshedskasse kan anmode Udbetaling Danmark om ændring af den sats, der ligger til grund for udbetalingen af barselsdagpenge, jf. barselslovens § 36, stk. 1, når den pågældende i andre tilfælde end efter stk. 1 ville være blevet berettiget til en højere sats efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ændringen har virkning fra mandagen efter anmodningstidspunktet.