Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af barselsdagpenge m.v. § 13

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1323 af 27. september 2022

Beregning ved turnus, weekend m.v.
§ 13

Ved skiftende arbejdstid i en på forhånd fastlagt turnus, hvor arbejdstiden i enkelte uger i turnusperioden overstiger normaltimetallet, kan der udbetales mere end det beløb, der er nævnt i lovens § 35, stk. 1.

Stk. 2 For hele turnusperioden kan der pr. arbejdstime højst udbetales det ugebeløb, der er nævnt i lovens § 35, stk. 1, divideret med det gennemsnitlige antal arbejdstimer pr. uge i turnusperioden.

Stk. 3 Ved arbejde i holddrift, hvor den normale overenskomstmæssige arbejdstid på 2. og 3. skift afviger fra den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde, beregnes barselsdagpengene på grundlag af den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde og lønmodtagerens timefortjeneste ved dagarbejdet, dog højest med det beløb, der er nævnt i barselslovens § 35, stk. 1.

Stk. 4 Ved weekendarbejde, hvorved forstås arbejde, der i henhold til gældende overenskomst som udgangspunkt alene udføres på lørdage eller søndage, og hvorved den overenskomstmæssige arbejdsforpligtelse herved er opfyldt, beregnes et særligt timebeløb ved at dividere den normale overenskomstmæssige arbejdstid ved dagarbejde med den normale overenskomstmæssige arbejdstid for weekendarbejde og gange med det maksimale timebeløb efter lovens § 35, stk. 1.

Stk. 5 Hvis fraværet påbegyndes under aftalt arbejdsfordeling, beregnes barselsdagpengene på grundlag af henholdsvis mistet timeindtægt og mistede arbejdsløshedsdagpenge. Ved ophør af arbejdsfordeling beregnes barselsdagpengene alene på grundlag af den mistede timeindtægt.