Bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber § 36

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016

§ 36

Den supplerende kapital i et gruppe 2-forsikringsselskab består af følgende:

  • 1) Ansvarlig lånekapital, jf. §§ 37 og 38.

  • 2) Tillæg for mulig tillægspræmie, jf. § 39.

  • 3) Særlige bonushensættelser (type A), jf. § 40.

Stk. 2 Den supplerende kapital medregnes med et beløb, der svarer til det mindste af

  • 1) 100 pct. af kernekapitalen efter fradrag, eller

  • 2) 50 pct. af den største værdi af det individuelle solvensbehov og minimumsbasiskapitalkravet.

Stk. 3 Den ansvarlige lånekapital med fast løbetid kan højst udgøre et beløb, der svarer til det mindste af

  • 1) en tredjedel af kernekapitalen efter fradrag, eller

  • 2) en fjerdedel af den største værdi af det individuelle solvensbehov og minimumsbasiskapitalkravet.