Kernekapitalen i et gruppe 2-forsikringsselskab reduceres med følgende:
-
1) Foreslået udbytte.
-
2) Immaterielle aktiver.
-
3) Skatteaktiver, jf. dog § 32, stk. 1, nr. 4.
-
4) Den forholdsmæssige andel af solvenskapitalkravet i et gruppe 1-forsikringsselskab, der er et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, svarende til den del af den tegnede kapital i selskabet, som direkte eller indirekte besiddes.
-
5) Den forholdsmæssige andel af den største værdi af det individuelle solvensbehov eller minimumsbasiskapitalkravet i et gruppe 2-forsikringsselskab, der er et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab, svarende til den direkte eller indirekte ejede andel af selskabets aktie- og garantikapital.
-
6) Den forholdsmæssige andel af den største værdi af det individuelle solvensbehov eller kapitalkravet i et pengeinstitut, realkreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab, der er en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, som svarer til den direkte eller indirekte ejede andel af selskabskapitalen.
-
7) Det beløb, hvormed den regnskabsmæssige værdi af direkte og indirekte ejede aktiver, der repræsenterer en risiko på en enkelt virksomhed eller en gruppe af virksomheder, som udgør en samlet risiko for gruppe 2-forsikringsselskabet, overstiger en vægtet sum af selskabets kapitalkrav, dets datterforsikringsselskabers kapitalkrav og kapitalkravet i andre dattervirksomheder underlagt Finanstilsynets tilsyn. Den vægtede sum beregnes således:
-
a) Hvis forsikringsselskabet driver direkte livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75 pct. Andre forsikringsselskaber vægtes med 100 pct.
-
b) Dattervirksomheder, der driver direkte livsforsikringsvirksomhed, vægtes med 75 pct. af ejerandelen. Andre dattervirksomheder vægtes med ejerandelen.
-
-
8) Et beløb svarende til forskellen mellem erstatningshensættelser fratrukket genforsikringsandele af erstatningshensættelser for forsikringsklasserne 3-18, jf. bilag 7 i lov om finansiel virksomhed, før diskontering og efter diskontering, hvis erstatningshensættelser diskonteres for at tage hensyn til fremtidigt investeringsafkast. Dog skal der ikke justeres for diskontering af de erstatningshensættelser i forsikringsklasserne 3-18, jf. bilag 7 i lov om finansiel virksomhed, der er annuiteter.
-
9) Direkte og indirekte ejede kapitalandele i datterfinansieringsinstitutter og associerede finansieringsinstitutter.
Stk. 2 Finanstilsynet kan i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode dispensere fra fradraget i kernekapitalen efter stk. 1, nr. 7 og 9.
Stk. 3 I tilfælde, hvor der både skal ske fradrag i forhold til en associeret virksomhed efter stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, og nr. 7, fradrages den største værdi af stk. 1, nr. 4, 5 eller 6, og nr. 7.
Stk. 4 Uanset stk. 1, nr. 9, skal følgende ikke fradrages:
-
1) Kapitalandele i finansieringsinstitutter, som er finansielle virksomheder, og finansieringsinstitutter, der har som hovedvirksomhed at erhverve kapitalandele eller omsættelige pantebreve eller at udføre forretninger for egen regning med et eller flere af de i bilag 5 i lov om finansiel virksomhed nævnte instrumenter.
-
2) Indirekte ejede kapitalandele, der er fradraget af et datterforsikringsselskab eller et associeret forsikringsselskab efter stk. 1, nr. 9.
-
3) Indirekte ejede kapitalandele, som er fradraget efter § 30, stk. 1, nr. 8 eller 9, af en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, der er et kreditinstitut, fondsmæglerselskab eller investeringsforvaltningsselskab.
Stk. 5 Uanset stk. 1, nr. 4-9, skal andelen af den største værdi af det individuelle solvensbehov eller minimumsbasiskapitalen samt kapitalandelene i dattervirksomheder og associerede virksomheder ikke fradrages, når virksomhederne er erhvervet midlertidigt, og erhvervelsen er sket som led i en rekonstruktion.
Stk. 6 For en finansiel virksomhed, der er en dattervirksomhed eller en associeret virksomhed, og som ikke har vedtægtsmæssigt hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union, eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, anvendes i stk. 1, nr. 4-6, det kapitalkrav, som fremkommer efter hjemlandets regler, dog mindst det kapitalkrav, der ville være fremkommet, hvis virksomheden havde vedtægtsmæssigt hjemsted inden for Unionen.