Bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion m.v. Kapitel 5

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1384 af 29. november 2023

Kapitel 5 Fællesbestemmelser for fjerkræ
§ 23

Langsomt voksende slagtekyllingeracer (Gallus gallus) er kyllinger med en væksthastighed, der gennemsnitligt over tre på hinanden følgende hold ikke overstiger 38 gram pr. dyr pr. dag.

§ 24

Langsomt voksende kalkunracer er kalkunkyllinger med en væksthastighed, der gennemsnitligt over tre på hinanden følgende hold ikke overstiger 90 gram pr. dyr pr. dag.

§ 25

På udearealer til fjerkræ skal der være en tomgangsperiode mellem hver fjerkræflok, så kravene til vegetation i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464 artikel 16, stk. 1, 3 og 4, er opfyldt i hele den periode, hvor den efterfølgende flok har adgang til hønsegården.

Produktion af økologiske levekyllinger
§ 26

For fjerkræhuse omfattet af overgangsbestemmelsen i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464, artikel 26, stk. 7, er belægningsgraden for levekyllinger, indtil den 1. januar 2030, 15 dyr eller 21 kg levende vægt pr. m2.

§ 27

For fjerkræhuse, omfattet af overgangsbestemmelsen i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464, artikel 26, stk. 2, og som er udstyret med en solid tilbygning af fast konstruktion med en mindste bredde på 1 meter, og som fuglene har uhindret adgang til hele døgnet, gælder indtil 1. januar 2025, at disse skal have ind- og udgangshuller mellem den indre stald og tilbygningen på mindst 1,5 m pr. 100 m2 af det husareal, der til enhver tid er til rådighed for levekyllingerne.

Produktion af økologiske formeringsdyr og deres centralopdræt
§ 28

For produktionssystemer, hvor høns kan bevæge sig frit mellem forskellige etager, der er omfattet af overgangsbestemmelsen i Kommissionens gennemførelsesforordning 2020/464 artikel 26, stk. 5, gælder følgende indtil den 1. januar 2030:

  • 1) Der må højst være tre etager inkl. gulvarealet.

  • 2) Frihøjden mellem etagerne skal være mindst 45 cm.

  • 3) Drikke- og fodringsanlæg skal være fordelt, så alle hønsene har lige adgang til foder og vand.

  • 4) Etagerne skal være indrettet således, at ekskrementer ikke kan falde igennem til underliggende etager.