Bekendtgørelse om obligatorisk grunduddannelse som betingelse for at få beskikkelse som advokat Kapitel 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1473 af 12. december 2007,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 08. november 2011

Kapitel 6 Advokatsamfundets opgaver
§ 13

Advokatsamfundet forestår grunduddannelsen, eksamen og den praktiske retssagsprøve på grundlag af de retningslinjer, der er fastsat af kursusudvalget, jf. § 9, stk. 1.

Stk. 2 Advokatsamfundet skal årligt indsende budget og regnskab for kursernes drift til Justitsministeriet til brug for justitsministerens godkendelse af den fastsatte betaling for tilmelding til kurserne, eksamen og retssagsprøven.