Bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip og risikostyring Kapitel 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1425 af 16. december 2014

Kapitel 3 Specifikt balanceprincip
Definitioner
§ 18

I det følgende forstås ved:

  • 1) Paristraksindfrielser: Straksindfrielser af lån til kurs pari.

  • 2) Sikre og likvide værdipapirer: Realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer eller tilsvarende værdipapirer der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, optaget til handel på et reguleret marked, fordringer på centralregeringer og centralbanker i lande, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 1 samt fordringer på multilaterale udviklingsbanker eller internationale organisationer, jf. artikel 117 og 118 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, optaget til handel på et reguleret marked for hvilke det gælder, at om-bytning til kontanter kan ske uden nævneværdig påvirkning af fordringernes pris.

  • 3) Betingede ubalancer: Ubalancer, der har en optionslignende karakter.

Obligationsudstedelse og øvrig funding
§ 19

En virksomhed må ikke yde

  • 1) indekslån på grundlag af udstedelse af nominelle obligationer og andre nominelle værdipapirer, eller omvendt, eller

  • 2) indekslån på grundlag af udstedelse af obligationer og andre værdipapirer, der indekseres med et andet indeks end det, der anvendes for det ydede lån.

Stk. 2 Kravene i stk. 1 kan fraviges, såfremt virksomheden gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter foretager fuld afdækning af forskelle mellem betalingsrækker.

§ 20

En virksomhed må ikke yde konverterbare lån på grundlag af udstedelse af inkonverterbare obligationer eller andre værdipapirer.

Stk. 2 Kravene i stk. 1 kan ikke fraviges gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter.

§ 21

Udstedelse af obligationer og andre værdipapirer kan foretages som forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler eller som blokemission på baggrund af en skønnet udlånsaktivitet.

Stk. 2 Indfrielse med andre end de bagvedliggende obligationer ved indfrielse af udlån må ikke overstige 15 pct. af den nominelle værdi af virksomhedens udstedte obligationer i registret, serien med seriereservefond, gruppen af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcentret.

Stk. 3 Ved indfrielse i henhold til stk. 2 skal de til indfrielsen anvendte obligationer have tilnærmelsesvis samme betalingsrække, som de udlån der indfries.

Stk. 4 Stk. 2 finder ikke anvendelse på paristraksindfrielser.

Stk. 5 Overskydende midler fra en blokemission, der ikke må overstige det budgetterede bruttoudlån for de følgende 90 dage i hvert enkelt register, serie med seriereservefond, gruppe af serier med fælles seriereservefond eller kapitalcenter, skal anvendes hurtigst muligt til realkreditudlån, og nye blokemissioner må ikke foretages, før allerede foretagne blokemissioner er anvendt fuldt ud, eller der er foretaget annullering af eventuelle overskydende obligationer. Dette gælder ikke blokemissioner, der ud fra et planlagt opkøb foretages med henblik på omlægning af eksisterende funding. Sådanne blokemissioner må ikke have en løbetid på mere end 90 dage, hvorefter der skal ske annullering af eventuelle overskydende obligationer.

Stk. 6 Overskydende midler, herunder midler fra paristraksindfrielser og midler som følge af hyppigere terminer på udlånssiden end på obligationssiden eller likviditetsoverskud i øvrigt der følger af, at indbetalingerne overstiger udbetalingerne, jf. § 23, stk. 1, skal, indtil udlån kan ske, indtil beløbet kan udbetales, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries, anbringes i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2, eller som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder, og holdes adskilt fra øvrige midler.

§ 22

Optioner og tilsvarende afledte instrumenter med asymmetrisk afkast, der indgår i opgørelsen af fremtidige betalingsforskelle inden for balanceprincippet, jf. § 23, stk. 1, må maksimalt have en løbetid på 4 år fra det tidspunkt, hvor aftalen indgås med låntageren.

Opgørelse af betalinger og likviditetsbestemmelser
§ 23

Forskellene mellem de fremtidige udbetalinger på udstedte realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, andre værdipapirer udstedt af realkreditinstitutter, kasseobligationer, skibskreditobligationer og finansielle instrumenter til afdækning af betalingsforskelle og de fremtidige indbetalinger på pantebreve, udlån til offentlige myndigheder eller mod offentlig garanti, placeringer i henhold til § 4, stk. 5, andre placeringer og finansielle instrumenter til afdækning af betalingsforskelle, jf. § 21, stk. 6, skal kunne opgøres på daglig akkumuleret tilbagediskonteret basis for alle fremtidige ind- og udbetalinger.

Stk. 2 Ved udbetalinger, jf. stk. 1, forstås betalinger på obligationer og andre værdipapirer samt finansielle instrumenter. Ved indbetalinger, jf. stk. 1, forstås betalinger på pantebreve eksklusiv direkte bidrag og bidrag i form af væsentlige rentemarginalindtægter og eksklusiv øvrige administrationsgebyrer, samt betalinger på finansielle instrumenter og placeringer, jf. § 21, stk. 6.

Stk. 3 Ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte betalinger medregnes disse på deres rettidige betalingsdato.

§ 24

Ved opgørelsen af de i § 23 nævnte betalinger kan fremtidige betalingsstrømme beregnes ved hjælp af betryggende finansielle modeller.

§ 25

Et fremtidigt likviditetsunderskud for virksomheden som følge af at udbetalingerne overstiger indbetalingerne, jf. § 23, stk. 1, må ikke i forhold til virksomhedens basiskapital overstige

  • 1) 25 pct. i år 1-3,

  • 2) 50 pct. i år 4-10, og

  • 3) 100 pct. fra og med år 11.

Stk. 2 De i stk. 1 nævnte likviditetsunderskud for virksomheden omfatter ikke likviditetsunderskud, der modsvares af likviditetsplaceringer, såfremt disse er anbragt i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2, eller som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.

Renterisikobestemmelser
§ 26

Renterisikoen, som virksomheden påtager sig som følge af de i § 23, stk. 1, nævnte betalingsforskelle, herunder renterisiko af overskydende midler ved placeringen af disse, jf. § 21, stk. 6, må højst udgøre et beløb svarende til 1 pct. af virksomhedens basiskapital. Betalingsforskelle omfatter ikke betalingsoverskud som følge af, at debitor betaler sine ydelser eller dele heraf på et tidligere tidspunkt end virksomhedens betalinger til ejerne af de bagvedliggende obligationer, når kunden ikke har krav på en kompenserende betaling herfor.

Stk. 2 Renterisiko opgøres for hver valuta, hvor virksomheden har betalingsforskelle, som det største fald i nutidsværdien af betalingsforskellene opgjort på følgende 6 måder:

  • 1) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint.

  • 2) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint.

  • 3) For alle betingede ubalancer, jf. § 18, nr. 3, forudsættes en parallel rentestigning på tre procentpoint, og ændringer i nutidsværdien af betalingsforskellene divideres med tre. For alle øvrige betalingsforskelle forudsættes en parallel rentestigning på ét procentpoint, hvor der ikke foretages division. De to beregnede ændringer i nutidsværdien adderes.

  • 4) For alle betingede ubalancer, jf. § 18, nr. 3, forudsættes et parallelt rentefald på tre procentpoint, og ændringer i nutidsværdien af betalingsforskellene divideres med tre. For alle øvrige betalingsforskelle forudsættes et parallelt rentefald på ét procentpoint, hvor der ikke foretages division. De to beregnede ændringer i nutidsværdien adderes.

  • 5) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint op til 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint over 10 års løbetid og en kontinuert, proportional ændring i rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneder og 10 år.

  • 6) Der forudsættes en parallelforskydning af rentestrukturen, hvorved alle renter formindskes med ét procentpoint op til 3 måneders løbetid, en parallelforskydning af rente-strukturen, hvorved alle renter forøges med ét procentpoint over 10 års løbetid og en kontinuert, proportional ændring i rentestrukturen i intervallet mellem 3 måneder og 10 år.

Stk. 3 Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås summen af renterisikoen opgjort i overensstemmelse med stk. 2 for hver valuta, hvor virksomheden har betalingsforskelle. Der kan ikke ske modregning mellem renterisici i forskellige valutaer.

Stk. 4 Ved opgørelsen af renterisikoen efter stk. 2 kan renterisikoen beregnes ved hjælp af betryggende finansielle modeller.

Registre eller serier med seriereservefonde
§ 27

For hvert enkelt register, serie med seriereservefond, herunder instituttet i øvrigt, eller grupper af serier med fælles seriereservefond finder §§ 21, 25 og 26 anvendelse i forhold til overdækningen i registret, solvenskravet tillagt yderligere overdækning i serien med seriereservefond eller solvenskravet tillagt yderligere overdækning i gruppen af serier med fælles seriereservefond. For serier med solidarisk hæftelse må et likviditetsunderskud i serien opgjort i henhold til § 23, stk. 1, dog højst svare til 1 pct. af solvenskravet tillagt yderligere overdækning i serien.

Stk. 2 I forbindelse med etablering af et register, en serie med seriereservefond eller en gruppe af serier med fælles seriereservefond kan likviditetsunderskud eller renterisiko uanset grænserne herfor efter §§ 25 og 26 udgøre op til 20 mio. kr.

Stk. 3 Undtaget fra stk. 1 er serier med seriereservefonde, bortset fra instituttet i øvrigt, hvori der ikke sker nyudlån efter 1. januar 2001. For serier med solidarisk hæftelse må et likviditetsunderskud i serien opgjort i henhold til § 23, stk. 1, dog højst svare til 1 pct. af solvenskravet tillagt yderligere overdækning i serien. For andre serier med seriereservefonde må et likviditetsunderskud i henhold til § 23, stk. 1, endvidere højst svare til 8 pct. af solvenskravet tillagt yderligere overdækning i serien.

Stk. 4 I tilfælde, hvor serier efter stk. 3, som er etableret under tidligere lovgivning, er under afvikling, og hvor det som følge deraf ikke vil være muligt at overholde grænserne for likviditetsunderskud for serier, kan der ses bort herfra. Finanstilsynet skal straks orienteres herom.

Renterisiko på fondsbeholdningen m.m.
§ 28

Renterisikoen på virksomhedens aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster eksklusiv de i § 23, stk. 1, nævnte må ikke overstige 8 pct. af virksomhedens basiskapital.

Stk. 2 Ved den i stk. 1 nævnte renterisiko forstås en opgørelse af ændringen i nutidsværdi, når markedsrenten ændres med ét procentpoint. Beregningen foretages både for markedsrenten plus ét procentpoint og for markedsrenten minus ét procentpoint. Renterisikoen er herefter det af de to resultater, hvor nutidsværdien ved en ændring af markedsrenten med ét procentpoint er udtryk for en forringelse af nutidsværdien i forhold til nutidsværdien ved markedsrenten.

Stk. 3 Ved beregningen af renterisikoen efter stk. 2 finder de i § 26, stk. 3 og 4, nævnte opgørelseskrav anvendelse.

Valutakursrisici
§ 29

Valutakursrisikoen på virksomhedens aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster må maksimalt udgøre 0,1 pct. af virksomhedens basiskapital. Valutakursrisikoen opgøres ved anvendelse af valutakursindikator 2.

Stk. 2 Nettopositioner i valutaer, der ikke indgår i valutakursindikator 2, må for hver enkelt valuta ikke overstige 30 mio. kr.

Indberetningskrav
§ 30

Såfremt en virksomhed kan dokumentere, at risici, der følger af betalingsforskelle, jf. § 23, stk. 1, på en nærmere afgrænset del af långivningen, ydet efter tidligere krav til balanceprincip, opfylder balanceprincipbestemmelserne i denne bekendtgørelse, kan Finanstilsynet tillade, at der ikke skal ske løbende opgørelse af likviditetsubalancer og renterisici for denne del af porteføljen.

Særlige regler for et skibsfinansieringsinstitut
§ 31

For et skibsfinansieringsinstitut finder kun § 18, nr. 2 og 3, § 19, § 20, stk. 1, §§ 22-24, § 26, § 28 og § 29, stk. 2, anvendelse, jf. dog stk. 5.

Stk. 2 Kravene i § 20, stk. 1, kan fraviges, såfremt virksomheden gennem anvendelse af afledte finansielle instrumenter foretager fuld afdækning af forskelle mellem betalings-rækker.

Stk. 3 Virksomheden kan udstede obligationer som en forhåndsemission af indgåede fastkursaftaler eller som blokemission på baggrund af virksomhedens afgivne lånetilbud og en skønnet udlånsaktivitet.

Stk. 4 Overskydende midler fra en blokemission må ikke overstige summen af virksomhedens afgivne lånetilbud samt virksomhedens kernekapital, jf. bekendtgørelse om opgørelse af basiskapital, jf. § 17, stk. 1, i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut.

Stk. 5 Overskydende midler, jf. § 21, stk. 6, skal, indtil udlån kan ske, indtil beløbet kan udbetales, eller indtil de bagvedliggende obligationer indfries, holdes adskilt fra øvrige midler og anbringes

  • 1) i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2, eller

  • 2) som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre. med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.

Stk. 6 Et fremtidigt likviditetsunderskud for virksomheden som følge af, at udbetalingerne overstiger indbetalingerne, jf. § 23, stk. 1, må ikke overstige virksomhedens basiskapital.

Stk. 7 De i stk. 6 nævnte likviditetsunderskud for virksomheden omfatter ikke likviditetsunderskud, der modsvares af likviditetsplaceringer, såfremt disse er anbragt i sikre og likvide værdipapirer, jf. § 18, nr. 2, eller som indskud i kreditinstitutter, der kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2 eller bedre, med en opsigelsesfrist på op til 12 måneder.

Stk. 8 Valutakursrisikoen på virksomhedens aktiver, passiver og ikke-balanceførte poster må maksimalt udgøre 2 pct. af virksomhedens basiskapital, jf. § 128 i lov om finansiel virksomhed, jf. § 24, stk. 1, i bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut, med tillæg af den samlede valutakursrisiko på nedskrivninger på udlån i fremmed valuta. Valutakursrisikoen opgøres ved anvendelse af valutakursindikator 2.

Stk. 9 Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder tillade, at grænsen i stk. 8 og i § 29, stk. 2, midlertidigt overskrides.