Bekendtgørelse om momsrefusionsordning for kommuner og regioner § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 946 af 21. juni 2022

§ 6

Hvis et anlæg, for hvilket der er opnået momsrefusion, sælges eller overdrages, skal den refunderede købsmoms tilbagebetales til refusionsordningen på følgende måde:

  • 1) For grunde og bygninger skal der ske tilbagebetaling inden for en periode af 10 år fra ibrugtagningstidspunktet.

  • 2) For øvrige anlæg skal der ske tilbagebetaling inden for en periode af fem år fra ibrugtagningstidspunktet.

Stk. 2 For grunde og bygninger afskrives det tilbagebetalingspligtige beløb efter stk. 1, nr. 1, lineært med 1/10 årligt fra ibrugtagningstidspunktet.

Stk. 3 For øvrige anlæg afskrives det tilbagebetalingspligtige beløb efter stk. 1, nr. 2, lineært med 1/5 årligt fra ibrugtagningstidspunktet.

Stk. 4 Afståelsen af et anlæg, jf. stk. 1, anses for sket på det tidspunkt, hvor der mellem køber og sælger er indgået en endelig og bindende aftale om overdragelse.

Stk. 5 Tilbagebetalingen efter stk. 1 opføres på saldoopgørelsen ultimo regnskabsåret.

Stk. 6 Stk. 1 finder ikke anvendelse for anlæg, der overdrages i henhold til bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006 om overtagelse af aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte i regionale sociale tilbud og i regionale almene ældreboliger m.v., herunder regler om fordeling af pensionsforpligtelser, der overtages af en kommunalbestyrelse.