Bygningsbrandforsikringen skal omfatte de i policen nævnte bygninger på forsikringsstedet samt ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner og lignende som nævnt i § 38 i tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986.
Stk. 2 For landbrugets avlsbygninger skal bygningsbrandforsikringen udover det i stk. 1 nævnte dække faste maskiner og anlæg, der anvendes til landbrugsdriften.