Bekendtgørelse om minimumsbetingelser forforsikringsselskabers tegning af bygningsbrandforsikring Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 856 af 21. oktober 2002

Kapitel 2 Dækningsomfang
§ 3

Bygningsbrandforsikringen skal mindst dække skader forårsaget af:

  • 1) brand, herunder lynnedslag, som forårsager brand (ildsvåde),

  • 2) eksplosion,

  • 3) sprængning af dampkedler og autoklaver,

  • 4) nedstyrtning af luftfartøj eller ved at det forsikrede rammes af sådant eller af nedfaldne genstande derfra, dog ikke skade forårsaget af medførte sprængstoffer, og

  • 5) pludseligt opstået tilsodning fra forskriftsmæssigt ildsted til rumopvarmning.

 
§ 4

Bygningsbrandforsikringen skal omfatte de i policen nævnte bygninger på forsikringsstedet samt ledninger, varmeanlæg, husholdningsmaskiner og lignende som nævnt i § 38 i tinglysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 15. september 1986.

Stk. 2 For landbrugets avlsbygninger skal bygningsbrandforsikringen udover det i stk. 1 nævnte dække faste maskiner og anlæg, der anvendes til landbrugsdriften.