Bekendtgørelse om minimumsbetingelser for forsikringsselskabers tegning af basisforsikring mod stormfald § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 848 af 14. juni 2022

§ 3

Ved en af basisforsikringen omfattet skov forstås et topografisk velafgrænset skovareal.

Stk. 2 Skovarealer med samme ejer med en indbyrdes afstand på under 50 m er at betragte som en skov.

Stk. 3 Hvis en skov er opdelt i parceller med hver sin ejer, er den enkelte ejers del af skoven at betragte som en skov.

Stk. 4 Skov kan i forsikringsmæssig henseende betragtes som flere skove, hvis:

  • 1) skoven består af flere selvstændige noteringsejendomme, eller

  • 2) skoven er adskilt af vanskeligt passable færdselsårer (dvs. primærruter, motor- og trafikveje samt jernbaner).