Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020 § 38

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 825 af 26. april 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1479 af 22. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2715 af 16. december 2021, bekendtgørelse nr. 653 af 12. maj 2022, bekendtgørelse nr. 1339 af 22. september 2022 og bekendtgørelse nr. 1637 af 21. december 2022

§ 38

Afgørelse om tilbagebetaling efter dette kapitel på mere end 10.000 kr. ledsages af et tilbud om en afdragsordning.

Stk. 2 Afdragsordningen løber i op til et år, eksklusiv eventuel rykkerperiode, og afdrag betales i fire lige store rater, jf. dog stk. 3.

Stk. 3 Virksomheden har til enhver tid ret til helt at indfri sine forpligtelser til tilbagebetaling.

Stk. 4 Erhvervsstyrelsen skal forud for indgåelse af en aftale om afdragsordning efter stk. 1, oplyse virksomheden om vilkår for aftalen, herunder det samlede beløb der skal betales, konsekvenser ved misligholdelse og mulighed for hel eller delvis indfrielse.