Bekendtgørelse om midlertidig og målrettet kompensation for faste omkostninger på Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 i perioden juli 2020 til oktober 2020 § 6a

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2401 af 03. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 340 af 16. marts 2022 og bekendtgørelse nr. 1228 af 25. august 2022

§ 6a

Institutioner, der er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) senest den 9. marts 2020, hvor dele af institutionens aktiviteter har forbud mod at holde åbent, jf. § 1, stk. 4, nr. 1, og hvor den forventede kommercielle omsætningsnedgang relateret til de aktiviteter, der har forbud mod at holde åbent, er på minimum 35 pct., er berettiget til kompensation efter § 28, stk. 5, og kompenseres efter § 26, stk. 6, når de dele af institutionens aktiviteter, som har forbud mod at holde åbent, er årsag til den kommercielle omsætningsnedgang for de aktiviteter, som ikke er omfattet af et forbud.