Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for stedbundne faste omkostninger fra juli 2021 til december 2021 for virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19 § 11

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1905 af 01. oktober 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2115 af 23. november 2021, bekendtgørelse nr. 2727 af 16. december 2021, bekendtgørelse nr. 657 af 12. maj 2022, bekendtgørelse nr. 1315 af 22. september 2022 og bekendtgørelse nr. 1633 af 21. december 2022

§ 11

Retten til kompensation bortfalder, hvis virksomheden har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller har undladt at indsende dokumentation, jf. § 10, stk. 1 og 8.

Stk. 2 I de i stk. 1 nævnte tilfælde træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation.

Stk. 3 Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Stk. 4 Retten til godtgørelse efter § 12, stk. 2, bortfalder og allerede udbetalt godtgørelse skal fuldt ud tilbagebetales, hvis virksomheden endeligt dømmes for misbrug af kompensationsordningerne for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19.