Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for produktionsomkostninger til kulturinstitutioner m.v. der modtager driftstilskud m.v. fra Kulturministeriet eller visse driftslignende tilskud fra Børne- og Undervisningsministeriet Kapitel 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 612 af 12. april 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1154 af 05. juni 2021, bekendtgørelse nr. 1403 af 03. oktober 2022 og bekendtgørelse nr. 1496 af 05. december 2023

Kapitel 2 Definitioner
§ 2

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Kompensationsperioden:

    • a) Perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 31. december 2020.

    • b) Perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 30. juni 2021.

    • c) Perioden fra og med den 1. september 2020 til og med den 31. december 2020.

    • d) Perioden fra og med den 1. september 2020 til og med den 5 april 2021.

    • e) Perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 30. juni 2021.

    • f) Perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 30. juni 2021.

  • 2) Produktionsomkostninger: Nettoomkostninger knyttet til produktion af publikumsrettede aktiviteter, f.eks. en forestilling eller en udstilling i form af omkostninger til markedsføring, genstandslån, værkproduktion, konservator, lysdesign, royalties, manuskripter, kompositioner, scenografi og lignende.

  • 3) Produktionsomkostninger der kan genaktiveres: Omkostninger knyttet til produktion af publikumsrettede aktiviteter, jf. nr. 2, som ved aktivering på et senere tidspunkt forventes at generere en økonomisk indtjening.

  • 4) Driftstilskud: Tilskud som tilskudsmodtagere frit kan anvende inden for deres ordinære drift iht. deres formål og som med forbehold for vedtagelsen af årlige bevillingslove m.v. i staten og årlige budgetgodkendelser i kommuner, forventes ydet tidsubegrænset eller i en periode på tre på hinanden følgende regnskabsår. Tilskud til drift omfatter hverken tilskud til tidsmæssigt afgrænsede projekter og lign. eller anlægstilskud.

  • 5) Modtager af driftstilskud fra Kulturministeriet: Kulturinstitutioner der modtager driftstilskud fra Kulturministeriet, herunder fra offentlige armslængdeorganer (f.eks. Statens Kunstfond), offentlige driftstilskud, der er udlagt i delegeret tilskudsforvaltning til en selvejende institution m.v. (f.eks. Det Københavnske Teatersamarbejde), samt driftstilskud, der er udlagt i regionale kulturaftaler med kommuner, med undtagelse af de i § 1, stk. 6, nævnte driftstilskud.

  • 6) Salgsindtægter: Indtægter som hidrører fra fakturerede ydelser/varer, kontantsalg og lignende, f.eks. indtægter fra billetsalg og entre, salg af forestillinger, koncerter og værker, salg af rettigheder, udlejning af lokaler, kursusvirksomhed, salg af programmer, cafédrift, salg af merchandise og lignende.