Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger fra og med den 1. marts til 30. september 2021 på Udenrigsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 § 11

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2072 af 12. november 2021

Ansøgning og dokumentation
§ 11

Udenrigsministeriet fastsætter frist for ansøgning om udbetaling af kompensation. Udenrigsministeriet kan behandle en ansøgning, selvom tidsfristen i 1. pkt. er overoverskredet, hvis fristoverskridelsen skyldes, at ansøgeren ved en fejl har ansøgt kompensationsordningen under en anden bekendtgørelse.

Stk. 2 Ansøgningen skal udarbejdes i det ansøgningsskema, der er tilgængeligt på https://um.dk/da/danida/samarbejspartnere/civ-org/covid-19-kompensation/. Ansøgningsskemaet vedlægges de foreskrevne bilag samt dokumentation, jf. § 12. Revisors erklæring efter § 13, stk. 1-3, skal indsendes senest 14 dage efter, at Udenrigsministeriet har modtaget institutionens ansøgning.

Stk. 3 Institutioner, som har forbud mod at holde åbent, kan i ansøgningen særskilt anmode om kompensation for perioderne, hvor institutionen har forbud mod at holde åbent, jf. § 1, stk. 3. Institutionens kommercielle omsætningsnedgang vil skulle opgøres særskilt for denne periode.