Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger fra og med december 2020 til marts 2021 på Udenrigsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 § 41

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2063 af 12. november 2021

§ 41

Kompensationen for faste omkostninger kan ikke overstige den nominelle nedgang i den kommercielle omsætning fra referenceperioden til kompensationsperioden.

Stk. 2 For at modtage en samlet kompensation på mere end 60 mio. kr. efter ordningen for faste omkostninger, jf. bekendtgørelse nr. 890 af 17. juni 2020, bekendtgørelse nr. 1235 af 21. august 2020, bekendtgørelse nr. 1647 af 4. november 2020, bekendtgørelse nr. 68 af 19. januar 2021, samt denne bekendtgørelse, er det en betingelse, at institutionen ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår med balancedag i 2020 og 2021, jf. § 46, stk. 3, medmindre aktietilbagekøbet sker som følge af individuel aftale med medarbejdere i institutionen eller institutionens datterselskab eller institutionens bestyrelsesmedlemmer indgået før den 9. marts 2020.

Stk. 3 Der ydes ikke kompensation til institutioner omfattet af kapitel 3-12, hvis de faste omkostningers andel af de kommercielle indtægters andel af de samlede indtægter udgør mindre end 4.000 kr. pr. måned for en given kompensationsperiode.

Stk. 4 Der kan ikke ydes kompensation for faste omkostninger i kompensationsperioden, som institutionen med rimelighed kunne have afværget.

Stk. 5 Der ydes ikke kompensation, i det omfang en nedgang i den kommercielle omsætning må anses at være forårsaget af, at institutionen uretmæssigt har undladt at henføre kommerciel omsætning til kompensationsperioden.