Bekendtgørelse om midlertidig kompensationsordning for faste omkostninger fra og med december 2020 til marts 2021 på Udenrigsministeriets område til foreninger, selvejende institutioner og fonde m.v. med primært offentlig finansiering i økonomisk krise som følge af COVID-19 § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2063 af 12. november 2021

§ 2

En institution omfattet af § 1 hører i relation til denne bekendtgørelse under Udenrigsministeriets område, hvis Udenrigsministeriet yder hovedparten af det statslige tilskud til institutionens ordinære driftsudgifter.

Stk. 2 Statslige driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til drift, der er udlagt i delegeret tilskudsforvaltning til statslige armslængdeorganer eller en selvejende institution, forening m.v.

Stk. 3 Modtager foreningen, den selvejende institution eller fonden m.v. kommunale eller regionale, men ikke statslige tilskud til dækning af institutionens ordinære driftsudgifter, fremgår det af en vejledning udstedt af Slots- og Kulturstyrelsen, hvordan institutionen kan få oplyst, til hvilken myndighed ansøgningen skal indgives.