Bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse § 19

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1148 af 05. september 2023

Omforsikring til deltidsforsikring
§ 19

Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsarbejde, skal efter anmodning omforsikres til deltidsforsikring. Omforsikringen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning om omforsikring.

Stk. 2 Et fuldtidsforsikret medlem, der overgår til delpension, skal omforsikres til deltidsforsikring.

Stk. 3 Et fuldtidsforsikret, ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter skriftlig anmodning omforsikres til deltidsforsikring med virkning fra det tidspunkt, hvor a-kassen har modtaget anmodningen.

Stk. 4 Omforsikring til deltidsforsikring forudsætter, at a-kassen ifølge sine vedtægter optager deltidsforsikrede.