Bekendtgørelse om medborgerskabsprøven § 45

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om medborgerskabsprøven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 283 af 14. marts 2016

§ 45

Klage over forhold i forbindelse med prøver kan af prøvedeltageren indbringes for Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, kan vedrøre prøvegrundlaget, prøveforløbet og bedømmelsen af prøven.

Stk. 2 Klagen indgives senest 4 uger efter, at bedømmelsen af prøven har fundet sted.

Stk. 3 Prøvedeltageren kan anmode om at få udleveret en kopi af sin skriftlige besvarelse uden betaling.

Stk. 4 Klage i medfør af stk. 1 indgives individuelt.