Bekendtgørelse om medborgerskabsprøven § 37

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om medborgerskabsprøven er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 283 af 14. marts 2016

§ 37

Prøveafholder fører en prøveprotokol, der er udformet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Stk. 2 Ved modtagelse af den af censor underskrevne bedømmelsesliste, jf. § 20, stk. 3, indfører lederen hos prøveafholder i overensstemmelse med bedømmelseslisten bedømmelserne »Bestået« eller »Ikke-bestået« samt antal rigtigt besvarede spørgsmål i prøveprotokollen.

Stk. 3 Bedømmelseslisten er prøveafholderens dokumentation for bedømmelserne, indtil disse er indført i prøveprotokollen. Prøveprotokollen kan føres elektronisk.