Bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde § 12

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1044 af 10. august 2018

§ 12

Dansk Hunderegister kan indgå aftale med foreninger eller organisationer, hvor dyrlæger eller registrerede ID-mærkere er organiserede, således at både mærkning, indberetning af oplysninger og betaling af registreringsgebyr kan ske via foreningen eller organisationen.

Stk. 2 Ved mærkning, indberetning af oplysninger og betaling af registreringsgebyr efter § 3 skal dyrlægen eller ID-mærkeren inden 1 uge efter mærkningen meddele den forening eller organisation, som dyrlægen eller den registrerede ID-mærker er tilknyttet, de oplysninger, der er nævnt i § 10. Foreningen eller organisationen sender senest 10 hverdage efter mærkningen oplysningerne fra dyrlægen eller ID-mærkeren til Dansk Hunderegister.

Stk. 3 Ved mærkningen af hunden, udleverer den dyrlæge eller ID-mærker, der i henhold til § 6 mærker hunden, et midlertidigt registreringsbevis til besidderen.

Stk. 4 Dansk Hunderegister registrerer oplysningerne og sender hundens besidder en registreringsattest.

Stk. 5 Aftaler indgået mellem Dansk Hunderegister og foreninger eller organisationer som nævnt i stk. 1 sendes til Fødevarestyrelsen til orientering.