Bekendtgørelse om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af covid-19 § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1631 af 23. juli 2021

§ 3

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer efter anmodning fra kommunalbestyrelsen, om påbud efter § 2, stk. 2-4, skal ophæves for konkrete sprogcentre, herunder for fysisk afgrænsede lokaler og lokaliteter, der ikke er i direkte risiko for påvirkning af smitte.

Stk. 2 Kommunalbestyrelsen ophæver et påbud efter § 2, stk. 1, når Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 2, stk. 6, vurderer, at der ikke er grundlag for at opretholde nedlukningen, eller når kommunen i de seneste syv dage er under den i § 2, stk. 1, nævnte incidensgrænse.

Stk. 3 Kommunalbestyrelsen ophæver et påbud efter § 2, stk. 2, når Styrelsen for Patientsikkerhed efter stk. 1. vurderer, at der ikke er grundlag for at opretholde nedlukningen, eller når kommunen, i de seneste syv dage er under incidensgrænsen nævnt i § 2, stk. 2, eller har færre end 20 smittetilfælde med covid-19.

Stk. 4 Kommunalbestyrelsen ophæver et påbud efter § 2, stk. 3 eller 4, når Styrelsen for Patientsikkerhed efter stk. 1 vurderer, at der ikke er grundlag for at opretholde nedlukningen eller, når der i det sogn, der er omfattet af påbud efter § 2, stk. 3, i de seneste syv dage er en incidens på færre end 1000 smittede med covid-19 pr. 100.000 indbyggere, færre end 20 smittetilfælde med covid-19 eller en positivprocent på testresultater for covid-19 på mindre end 3.