Bekendtgørelse om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1740 af 27. august 2021

§ 4

Skolens eller institutionens undersøgelser af elever, kursister, deltagere og ansatte efter § 3, stk. 1 og 2, skal finde sted på eller i umiddelbar nærhed af alle skolens eller institutionens undervisningssteder.

Stk. 2 Undersøgelserne efter § 3, stk. 1 og 2, skal finde sted i elevens, kursistens, deltagerens og den ansattes skole- og arbejdstid, jf. dog 3. pkt. Skolens eller institutionens leder kan beslutte at afbryde, fremskynde eller udskyde undervisning for at gennemføre undersøgelse af elever, kursister og deltagere efter 1. pkt.  Lederen kan beslutte, at undersøgelse af elever, kursister og deltagere i særlige tilfælde kan ske i fastsatte perioder, der ligger umiddelbart forud for eller efter elevernes, kursisternes eller deltagernes skoletid.