Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 865 af 02. juli 2014,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1105 af 29. juni 2022

§ 6

Bestyrelsen for et investeringsforvaltningsselskab, der administrerer en værdipapirfond skal som led i den overordnede strategiske ledelse

  • 1) træffe beslutning om værdipapirfondens forretningsmodel, herunder målsætninger for de forhold, der er nævnt under § 3, nr. 1-4,

  • 2) træffe beslutning om, hvilket selskab, der skal være værdipapirfondens depotselskab,

  • 3) fastsætte investeringsstrategien for hver afdeling, herunder fastsætte risikoprofilen,

  • 4) træffe beslutning om afdelingernes omkostningsbudgetter,

  • 5) vurdere afdelingernes formueforhold,

  • 6) fastsætte retningslinjer til direktionen for direktionens arbejde,

  • 7) overvåge, om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde og i overensstemmelse med retningslinjerne til direktionen,

  • 8) sikre, at direktionens rapportering til og information af bestyrelsen er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde,

  • 9) vurdere, om investeringsforvaltningsselskabet varetager sine opgaver betryggende,

  • 10) vurdere, om depotselskabet varetager sine opgaver betryggende og i overensstemmelse med den indgåede depotselskabsaftale,

  • 11) vurdere, om vedtægterne, politikker og retningslinjerne til direktionen er betryggende i forhold til markedsforholdene, og

  • 12) tilrettelægge sit arbejde, således at ledelsen af værdipapirfonden er betryggende, jf. bilag 1.

Stk. 2 Bestyrelsen skal løbende vurdere, om dens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden og erfaring om værdipapirfondens risici til at sikre en forsvarlig drift af værdipapirfonden.