Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS § 46

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 865 af 02. juli 2014,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1105 af 29. juni 2022

§ 46

Når et investeringsforvaltningsselskab på en investors vegne har udført en tegnings- eller indløsningsordre, underretter selskabet hurtigst muligt og senest den første hverdag efter udførelsen investoren herom på et varigt medium, der bekræfter, at ordren er udført, eller, hvis investeringsforvaltningsselskabet modtager bekræftelsen fra tredjemand, senest den første hverdag efter modtagelsen af bekræftelsen fra tredjemand.

Stk. 2 Stk. 1 finder dog ikke anvendelse, hvis underretningen indeholder de samme oplysninger som en bekræftelse, der straks sendes til investoren af en anden person.

Stk. 3 Den i stk. 1 nævnte underretning skal, hvor det er muligt, indeholde følgende oplysninger:

  • 1) Navnet på investeringsforvaltningsselskabet.

  • 2) Navnet på eller anden betegnelse for investoren.

  • 3) Datoen og tidspunktet for modtagelse af ordren og betalingsmetoden.

  • 4) Datoen for udførelse.

  • 5) Navnet på afdelingen.

  • 6) Ordrens art (tegning eller indløsning).

  • 7) Antal berørte andele.

  • 8) Andelens enhedsværdi ved tegning eller indløsning.

  • 9) Datoen for referenceværdien.

  • 10) Ordrens bruttoværdi, inklusive tegningsgebyrer, eller nettobeløbet efter fradrag af indløsningsgebyrer.

  • 11) Den samlede størrelse af provisioner og gebyrer og, hvis investor anmoder herom, fordelingen af de enkelte elementer.

Stk. 4 I tilfælde af ordrer for en investor, der udføres periodisk, træffer investeringsforvaltningsselskaberne enten de i stk. 1 bestemte foranstaltninger eller giver investoren de i stk. 3 anførte oplysninger om disse transaktioner mindst hver 6. måned.

Stk. 5 Investeringsforvaltningsselskabet giver efter anmodning herom investoren oplysninger om en ordres status.