Bekendtgørelse om ledelse, styring og administration af danske UCITS § 30

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 865 af 02. juli 2014,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1105 af 29. juni 2022

Risikostyringsstrategi og risikomåling
Risikostyringsstrategi
§ 30

Direktionen skal fastsætte en skriftlig risikostyringsstrategi for styring af de administrerede UCITS risici, som identificerer hver afdelings risikotyper, herunder

  • 1) markedsrisici,

  • 2) likviditetsrisici,

  • 3) modpartsrisici,

  • 4) operationelle risici,

  • 5) bæredygtighedsrisici, og

  • 6) andre væsentlige risici.

Stk. 2 Risikostyringsstrategien skal endvidere

  • 1) for hver risikotype beskrive de risikostyringsforanstaltninger, som anvendes til at måle og styre risikoen, herunder fastsætte relevante interne risikostyringsgrænser,

  • 2) beskrive arbejdsfordelingen i relation til risikostyringen, og

  • 3) indeholde oplysning om indholdet og hyppigheden for risikostyringsfunktionens løbende rapportering til direktionen, bestyrelsen for investeringsforvaltningsselskabet og bestyrelsen for de administrerede afdelinger.