Bekendtgørelse om ledelse og styring af forsikringsselskaber m.v. § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1723 af 16. december 2015,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 637 af 01. juni 2017, bekendtgørelse nr. 1169 af 31. oktober 2017 og bekendtgørelse nr. 894 af 27. august 2019

§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende virksomheder:

  • 1) Forsikringsselskaber.

  • 2) Virksomheder omfattet af § 175 b, stk. 1 og 2, i lov om finansiel virksomhed.

  • 3) Filialer her i landet af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale.

Stk. 2 Udover reglerne i artikel 258-262 og 266-272 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) finder denne bekendtgørelse anvendelse på gruppe 1-forsikringsselskabers ledelse og styring.

Stk. 3 For gruppe 2-forsikringsselskaber finder § 3, stk. 2, § 4, § 5, stk. 3, § 6, stk. 4, § 7, stk. 4, § 9, stk. 4, § 17, § 18, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, § 19, stk. 2, §§ 20 og 21, § 24, § 28, bilag 1, nr. 2, bilag 2, nr. 2, 4-5, 7 og 9, og bilag 6-9 dog ikke anvendelse.

Stk. 4 Bestemmelserne for gruppe 1-forsikringsselskaber i denne bekendtgørelse finder tilsvarende anvendelse for de i stk. 1, nr. 2, nævnte virksomheder med de tilpasninger, koncern- eller gruppeforholdet nødvendiggør samt de i stk. 1, nr. 3, nævnte filialer.

Stk. 5 Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i § 20 for de i stk. 1, nr. 2, nævnte virksomheder.