Bekendtgørelse om ledelse og styring af Arbejdsmarkedets Tillægspension § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1393 af 24. november 2016

§ 1

Bestyrelsen henholdsvis direktøren skal træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til, at Arbejdsmarkedets Tillægspension drives betryggende. Bestyrelsen henholdsvis direktøren skal herunder tage stilling til, hvilke foranstaltninger, der er tilstrækkelige til, at bestemmelserne overholdes. Hvilke foranstaltninger, der er tilstrækkelige, vil afhænge af Arbejdsmarkedets Tillægspensions forretningsmodel, herunder af

  • 1) arten, omfanget og kompleksiteten af Arbejdsmarkedets Tillægspensions risici og aktiviteter,

  • 2) Arbejdsmarkedets Tillægspensions struktur eller strukturen af den samlede koncern,

  • 3) de markeder og geografiske områder, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opererer på,

  • 4) de pensionsydelser, som omfattes af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, og

  • 5) de investeringsinstrumenter, som Arbejdsmarkedets Tillægspension handler med.