Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer § 18

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om landbaserede kasinoer er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1290 af 29. november 2019

§ 18

Kasinoet skal i markedsføring oplyse om:

  • 1) aldersgrænsen for adgangen til kasinoet,

  • 2) Spillemyndighedens hjælpelinje til ansvarligt spil, og

  • 3) muligheden for selvudelukkelse i registret over frivilligt udelukkede spillere, jf. § 10.

Stk. 2 Kasinoet skal i markedsføring anvende Spillemyndighedens mærkningsordning. Mærket skal være let synligt. § 16, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3 Oplysningerne i stk. 1 og mærket, jf. stk. 2, skal ligeledes forefindes på kasinoets hjemmesider, der umiddelbart er tilknyttet den pågældende markedsføring.