Bekendtgørelse om landbaserede kasinoer § 16

Denne konsoliderede version af bekendtgørelse om landbaserede kasinoer er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1290 af 29. november 2019

§ 16

Kasinoet skal i entréområdet og på dennes hjemmeside anvende Spillemyndighedens mærkningsordning.

Stk. 2 Spillemyndighedens mærke skal i entréområdet og ved indgangen til et nærtstående lokale, jf. § 42, være let synligt for spilleren og skal placeres i øverste venstre eller højre hjørne på forsiden af kasinoets hjemmeside. På hjemmesidens øvrige sider skal mærket være let synligt for spilleren.

Stk. 3 Kasinoet skal til enhver tid benytte sig af den seneste offentliggjorte version af mærket, der er udarbejdet af Spillemyndigheden. Mærket må ikke af kasinoet ændres i design, proportioner eller farver.

Stk. 4 Mærket må ikke anvendes på en måde, der giver indtryk af, at Spillemyndigheden er medarrangør eller sponsor.

Stk. 5 Mærket må ikke benyttes af kasinoets samarbejdspartnere eller andre parter, der ikke har en tilladelse fra Spillemyndigheden.