Bekendtgørelse om kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder § 19

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 104 af 30. januar 2020

§ 19

Kvalitetskontrollanten skal have tilstrækkelig faglig uddannelse og relevant erfaring inden for revision og regnskabsaflæggelse og have fornødent kendskab til kvalitetskontrol.

Stk. 2 Kvalitetskontrollanten skal være uafhængig i forhold til den pågældende revisionsvirksomhed og revisionsvirksomhedens tilknyttede revisorer, jf. principperne i revisorlovens kapitel 4 og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 3 En kvalitetskontrollant kan ikke udføre kvalitetskontrol af en revisionsvirksomhed, forinden der er gået tre år, efter at pågældende er ophørt med at være partner i, ansat hos eller på anden måde knyttet til revisionsvirksomheden.