Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1021 af 28. juni 2022

Klienter i afsoningsforløb
§ 9

Bliver kriminalforsorgsområdet bekendt med, at en klient, der er i et afsoningsforløb, overtræder vilkår, skal der straks, og uden at foretage de i § 4 og § 7 nævnte handlinger, træffes afgørelse om det videre forløb.

Stk. 2 Bliver kriminalforsorgsområdet bekendt med, at en klient, der er i et afsoningsforløb, påtænker at foretage en udlandsrejse, uden at kriminalforsorgsområdet har givet tilladelse hertil, jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse om kriminalforsorgens tilsyn med prøveløsladte, betinget dømte m.v., skal kriminalforsorgsområdet øjeblikkeligt træffe afgørelse om det videre forløb.

Stk. 3 § 8, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.