Personer omfattet af § 3, stk. 1, kan midlertidigt afbryde isolationen med henblik på at varetage følgende formål:
-
1) Søge nødvendig behandling i sundhedsvæsenet, herunder for at få foretaget en vaccination eller antigen- eller PCR-test for covid-19.
-
2) Besøge nærtstående, der er alvorligt syge eller døende.
-
3) Deltage i en begravelse eller bisættelse af nærtstående.
-
4) Deltage ved sit barns fødsel.
-
5) Deltage i en retssag eller lignende.
-
6) Udrejse fra Danmark uden ugrundet ophold.
Stk. 2 Personer skal efter midlertidig afbrydelse af isolation efter stk. 1 uden ugrundet ophold genoptage isolationen efter § 3, stk. 1.