Personer, som indrejser fra udlandet til Danmark, skal have gennemført en antigen- eller PCR-test for covid-19 senest 24 timer efter indrejsetidspunktet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse for:
-
1) Børn under 15 år.
-
2) Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19.
-
3) Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en antigen- eller PCR-test for covid-19.
-
4) Personer, der indrejser fra EU- eller Schengenlande, jf. dog stk. 4.
-
5) Personer, der tidligere har været smittet med covid-19, og som kan fremvise dokumentation for en positiv PCR-test for covid-19, som er foretaget mindst 11 dage og højst 180 dage før indrejsetidspunktet.
-
6) Personer, der er vaccineret for covid-19, jf. dog stk. 3 og 4.
-
7) Børn og unge fra og med 15 år til og med 17 år, der rejser med en forælder, der er omfattet af nr. 4-6, jf. dog stk. 4.
-
8) Personer med fast bopæl i grænselandet, jf. dog stk. 4.
-
9) Personer med fast bopæl i Danmark, som indrejser i Danmark efter at have udført arbejde, leveret en tjenesteydelse eller gennemført undervisning eller eksamen i grænselandet, jf. dog stk. 4.
-
10) Personer, der indrejser fra Sverige efter at have været i transit gennem Sverige til eller fra Bornholm, og som ikke har gjort ophold i Sverige, jf. dog stk. 4.
-
11) Personer, der udgør aktiv eller passiv besætning på luftfartøj.
-
12) Personer, der indrejser i Danmark med henblik på godstransport eller efter at have transporteret gods i udlandet.
-
13) Personer, der udgør besætning på tog, bus, skib eller taxi eller anden erhvervsmæssig persontransport, der kræver tilladelse efter taxiloven, jf. dog stk. 4.
-
14) Personer, der udrejser fra Danmark senest 24 timer efter indrejsetidspunktet, jf. dog stk. 4.
Stk. 3 Personer er alene omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis
-
1) vaccinen har markedsføringstilladelse efter indstilling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) eller er optaget på WHO's liste over vacciner, der er godkendt til anvendelse i nødsituationer, og
-
2) der enten er gået højst 270 dage fra personen har gennemført det primære vaccinationsforløb, jf. § 1, nr. 9, eller
-
3) personen er revaccineret, jf. § 1, nr. 10.
Stk. 4 Stk. 2, nr. 4, 6-10, 13 og 14, gælder ikke, hvis den rejsende inden for 10 dage forud for indrejse i Danmark har haft ophold (dog ikke transit) i lande, regioner eller områder, som på opholds- eller indrejsetidspunktet er opført i bilag 1 (lande, regioner og områder med bekymrende virusvarianter).