Bekendtgørelse om krav om test og isolation ved indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19 Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 257 af 24. februar 2022

Kapitel 1 Definitioner
§ 1

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  • 1) Isolationssted:

    • a) Privat hjem og privat have i tilknytning hertil.

    • b) Anden egnet facilitet, hvor der er mulighed for overnatning og adgang til alle basale fornødenheder, herunder mad og drikke.

  • 2) Udlændinge, der har fast bopæl i eller opholdstilladelse til Danmark: Udlændinge, der har opholdstilladelse eller har ret til ophold her i landet i mere end tre måneder efter EU-reglerne, og nordiske statsborgere, som har fast bopæl her i landet.

  • 3) Grænselandet: Slesvig-Holsten i Tyskland samt Blekinge, Skåne, Hallands og Västra Götalands len i Sverige.

  • 4) EU- eller Schengenlande: Lande, der er medlem af Den Europæiske Union eller Schengen-samarbejdet samt Andorra, San Marino, Monaco og Vatikanstaten.

  • 5) PCR-test: Polymerase chain reaction-test.

  • 6) Antigentest: En test, der på kort tid viser, om der er immunkemisk påvisning af virusproteiner (antigener). Testkrav hjemlet i denne bekendtgørelse kan ikke opfyldes ved brug af antigenselvtest.

  • 7) Nærtstående: Ægtefælle, fast samlever, forlovede, kæreste, barn, stedbarn, plejebarn, barnebarn, stedbarnebarn, søskende, stedsøskende, forælder, stedforælder, plejeforælder, bedsteforælder, stedbedsteforælder, svigerforælder og svigerbørn.

  • 8) Aftalt eller fastsat samvær: Aftalt eller fastsat samvær efter §§ 19-20 a og 29 i forældreansvarsloven, § 71 i lov om social service eller tilsvarende lovgivning i andre lande.

  • 9) Primære vaccinationsforløb:

    • a) For vacciner, som kræver to doser, anses et vaccinationsforløb mod covid-19 for gennemført, når personen har fået den afsluttende dosis.

    • b) For vacciner, som kræver én dosis, anses et vaccinationsforløb mod covid-19 for gennemført 14 dage efter, personen har fået denne ene dosis.

  • Henvisningen til nr. 10 er forkert. Det ser ud til, at den korrekte henvisning skal være til nr. 9. Derfor har vi ladet vores krydshenvisning pege til 9. 10) Revaccineret: En person, der har modtaget en anden eller tredje dosis efter et gennemført vaccinationsforløb, jf. nr. 10.