Bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19 § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 891 af 11. maj 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1085 af 01. juni 2021

§ 4

Uanset § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, kan mundbind eller visir fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:

  • 1) Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågældende transportmiddel, station m.v.

  • 2) Under indtagelse af medicin.

  • 3) Under ophold i eget køretøj under færgeoverfart, såfremt dette er tilladt i henhold til færgeselskabets ordensregler.

  • 4) Under samtale med personer, der mundaflæser.

  • 5) Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbesvær eller kvælningsfornemmelser.

  • 6) Hvis politiet skal foretage identifikation.

  • 7) Hvis børn og unge eller personer med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse af forskellige årsager skal trøstes eller bliver skræmt over brugen af mundbind eller visir.