Bekendtgørelse om krav om coronapas og mundbind m.v. på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19 § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2161 af 27. november 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 2219 af 30. november 2021 og bekendtgørelse nr. 2325 af 08. december 2021

Krav om mundbind eller visir
§ 6

For at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19 skal kunder og lignende på 12 år og derover have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir, når de befinder sig i følgende lokaler, som fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, råder over, og hvortil offentligheden har adgang, jf. dog §§ 7-9 og 12:

  • 1) Engroshandlen og detailhandlen, herunder i udvalgsvarebutikker, dagligvarebutikker, indkøbscentre, stormagasiner, basarer, arkader, indendørs markeder.

  • 2) Take-awaysteder beliggende i lokaler nævnt i nr. 1.

Stk. 2 Kravet i stk. 1 omfatter tillige medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet det pågældende lokale og har kontakt til kunder og lignende.  1. pkt. omfatter ikke medarbejdere m.v., der opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil alene medarbejdere m.v. har adgang. 1. pkt. omfatter endvidere ikke medarbejdere i lokaler omfattet af stk. 1, der kan forevise coronapas, jf. § 1, stk. 1.

Stk. 3 Kunder og lignende, der uberettiget undlader at bære mundbind eller visir efter stk. 1, kan bortvises, jf. dog §§ 7-9 og 12.