Bekendtgørelse om krav om coronapas og mundbind eller visir for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19 § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2478 af 17. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 60 af 14. januar 2022

Undtagelser
§ 8

Kravet om mundbind eller visir i § 6 gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de hverken er i stand til at bære mundbind eller visir.

Stk. 2 Kravet om mundbind eller visir i § 6 gælder ikke for personer, der modtager teoretisk køreundervisning, eller aflægger teoretisk køreprøve, skriftlige forprøver eller afsluttende prøver, i et lokale, hvortil offentligheden har adgang, når de sidder ned. Personer, der modtager teoretisk køreundervisning, eller aflægger teoretisk køreprøve, skriftlige forprøver eller afsluttende prøver, i et lokale, hvortil offentligheden har adgang, har dog ret til at anvende mundbind eller visir.

Stk. 3 Kravet om mundbind eller visir i § 6 gælder ikke for undervisere, medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet den pågældende køreskole eller prøvested, som ikke har kontakt til andre personer eller opholder sig i et aflukket rum eller bag en afskærmning, hvortil de øvrige personer ikke har adgang.

Stk. 4 Kravet om mundbind eller visir i § 6 gælder ikke for politibetjente, ambulancereddere, redningsmandskab, fødevarekontrollen mv., når de er til stede som led i myndighedsudøvelse.